Hvad er MCH365?
Øget branding af din virksomhed
MCH365 er den nye udstillerplatform, hvor du som udstiller kan vise din virksomhed frem for de besøgende og styrke dit brancherelevante netværk – 365 dage om året.
En digital virksomhedsprofil
MCH365 er din digitale virksomhedsprofil hos MCH, og jo mere du gør ud af at udfylde den, desto nemmere er det for de besøgende at få øje på lige præcis DIN virksomhed.
Lead generering 365 dage om året
Din profil er blivende og vi lukker ikke ned for 365 mellem messerne. Du kan derfor med fordel løbende opdatere din profil og oprette nye nyheder og produkter og sørge for at skabe trafik og leads også udenfor messeperioden. Dine præsentationer er knyttet til de enkelte messer, men du beholder hele historikken og kan til enhver tid gå tilbage og finde dine gamle præsentationer fra overståede messer.
Disse muligheder får du
Du kan vælge de Interesseområder, der karakteriserer din virksomhed. Du kan uploade nyheder, artikler og cases, og du kan oprette events hvad enten disse finder sted på din stand på messen eller hjemme i virksomheden eller sågar online. Og endelig kan du oprette produkter. Det kan være kerneprodukter, som definerer din virksomhed, det kan være nyheder, der lige har ramt markedet, eller det kan være det brede sortiment.
MCH365 på sigt
På den lidt længere bane arbejder vi på at få Udstillerhåndbogen og udstillerwebshoppen til at
smelte sammen med MCH365, så du som udstiller kun skal logge ind ét sted, hvor vi har samlet
alle nødvendige værktøjer til at blive klar til messen.